Bikeradio beværtes af bikeinstruktørerne Maria Nissen og Niels Philbert.

Maria

Blev bikeinstruktør i 2017 efter at have startet som holdinstruktør i diverse styrke- og pulshold i 2012.

Maria ser bikehold som en motionsform, hvor gennemtænkt musikmix, varierende programmer, en motiverende instruktør og en masse andre glade bikere gør, at det er sjovt og nemt at holde sin træningsform ved lige.

Musikken på Marias timer indeholder ofte old school rock og pop (hun holder meget af musik fra før hun selv blev født), men forsøger altid at variere musikken, så der er forskellige genrer for enhver smag.

Marias programmer har variation som keyword. Nogle timer er primært udholdenhedstræning, andre højintense intervaller – eller (hvilket er oftest); en god blanding.

Niels

Niels har været bikeinstruktør siden 2000 og instrueret mere end 5000 timer på dansk, engelsk og kropssprog.

Niels går særligt op i at bruge dynamikken i musikken og ser bike som primært en intervalbaseret træningsform og mindre som cykeltræning i dårligt vejr.

Derfor er Niels’ timer præget af høj dynamik med hyppige skift og et middel-til-højt teknisk niveau.

Musikalsk har Niels en forkærlighed for remixet popmusik, lifted house, melodisk electro – og efter mange måneder i Asien, er K-Pop ved at vinde ind.